Hindbærsyltetøj – hjemmelavet og enkel.

 

Vi er storforbrugere af hindbærsyltetøj. Vi bruger det på pandekagerne, på vaflerne, på morgenbollerne, til æbleskiverne og i de hjemmelavede berlinere til jul.

Hindbær til syltetøj
Hindbær til syltetøj

Det er nemt at hive et glas billigt hindbærsyltetøj ned fra hylden i Rema, det smager da også lidt af hindbær. Men det kan virkeligt betale sig at lave det selv. Det smager så meget bedre, og så er der der faktisk også penge at spare ved at lave det selv.
Du slipper tilmed for vand, fortykningsmiddel, surhedsregulerende middel, konserveringsmiddel og diverse E-numer i dit syltetøj. Du skal nemlig kun bruge hindbær og sukker, til at lave en rigtig god hjemmelavet hindbærsyltetøj.

Og så er det faktisk rigtig nemt!

Opskrift Hindbærsyltetøj

Ret Tilbehør
Køkken Dansk
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 10 minutter
Antal 50
Kalorier 230 kcal

Ingredienser

  • 1 kg Hindbær
  • 1 kg Sukker

Sådan gør du

  1. Hindbær og sukker kommet i en gryde af passende størrelse, lad det simre ved lav varme til hindbærrene er bløde og sukkeret opløst.

  2. Kog det kraftigt i 5 minutter til syltetøjet begynder at tykne.

  3. Hæld den brandvarme syltetøj på rene glas, og luk glassene.

Så enkelt er det.

2 kg god hjemmelavet syltetøj der smager som hindbærsyltetøj skal smage.
Holdbarheden skal du ikke bekymre dig om, det er spist længe inden det bliver dårligt.

Hvis du ikke har haven fuld af hindbær, eller som os bare spiser dem alle direkte fra planterne, finder du bare dine bær i frysedisken i dit supermarked.
Ca 50 kr. skal du bruge på at lave 2 kg alm. hindbær syltetøj, skal den være økologisk bruger du ca. 100 kr.
Det er halv pris af hvad du skal give for syltetøj af nogenlunde kvalitet i et supermarked.

Hjemmelavet hindbærsyltetøj
Hjemmelavet hindbærsyltetøj

Så det er bare med at få gang en gryde og de skoldede glas…
En friskbagt bolle med smør og hjemmelavet hindbærsyltetøj, er noget af det bedste til en kop varm kaffe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.