Flagdage – hvornår skal vi hejse Dannebrog

Det er flagdag i dag. Kristi Himmelfartsdag er bare en af de mange årlige flagdage, vi har i Danmark.
Der er desværre ikke mange der får hejst Dannebrog på disse dage.
Jeg er heller ikke selv for god til det. Da vi fik rejst vores flagstang for 5 år siden, var det min intention at jeg ville hejse Dannebrog, så snart der var en anledning. Men i realiteten bliver det til fødselsdage, og på de få flagdage jeg lige husker. Ofte kommer jeg først i tanke om det, når jeg ser at andre flager. Og så er det lidt for sent at hejse flaget. Nogle flagdage falder på arbejdsdage, her er det svært at få flaget hejst. Vi er kørt hjemmefra længe inden, det er tid til at hejse flaget kl 8.00. På fødselsdage må jeg da indrømme at jeg hejser det inden vi kører hjemmefra, hvis solen er stået op.

Flagdag
Flagdag

Der er en del regler forbundet med vores flag. Flagtiderne som siger at flaget først må hejses efter kl 8.00, og på dage hvor solen står senere op end kl 8.00 må det først hejses efter solopgang. Flages skal altid nedhales inden solnedgang, så man ikke flager for fanden. Og så må flaget selvfølgelig ikke røre ved jorden, så skal flaget brændes.

Danmarks-Samfundet har udgive et god lille håndbog i hvordan vi bør bruge vores flag. Her findes alt fra flagtider, højder på flagstænger og Dannebrogs historie. Folderen kan findes her: Sådan bruges Dannebrog.

Dannebrog på blå himmel.
Dannebrog på blå himmel.

De Officielle Flagdage i Danmark 2019.

 

Flagdage 2019 Begivenhed
1. januar Nytårsdag
5. februar Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
6. februar Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie
9. april Besættelsesdagen. Der flages på halv stang til
kl. 12:00, herefter på hel stang.
16. april Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag.
19. april Langfredag. Der flages på halv stang hele dagen.
21. april Påskedag.
29. april Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fødselsdag.
5. maj Befrielsesdagen.
26. maj Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks
fødselsdag.
5. maj Befrielsesdagen.
26. maj Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks
fødselsdag.
30. maj Kristi Himmelfartsdag.
5. juni Grundlovsdag.
7. juni Hans Kongelige Højhed Prins Joachims fødselsdag.
9. juni Pinsedag.
15. juni Valdemarsdag og genforeningsdag.
21. juni Grønlands nationaldag. Der flages med det
grønlandske flag Erfalasorput.
29. juli Færøernes nationale festdag, Olai Dag. Der flages med det færøske flag Merkið.
5. september Danmarks udsendte.
25. december.  Juledag.
Flagstang med hejst flag.
Flagstang med hejst flag.

Flagdage app

Til alle os der gerne vil flage med Dannabrog, men ikke husker det, er der lavet en god og brugbar App. Den kan man hente ned på sine Iphone eller Ipad.
Appen indeholder alle de officielle flagdage. Man kan også selv tilføje personlige flagdage, som fødselsdage. Det smarte ved appen er at den minder dig om hvornår du skal hejse flaget, og ikke mindre væsentligt, den huske dig på at flages skal nedhales igen inden solnedgang.

 

Screenshot fra appen flagdage.
Screenshot fra IOS App

Appen hedder Flagdage, den kan hentes gratis i App Store eller via dette link: Flagdage IOS

Der findes også en app til Android, der hedder Flagdage. Den giver også en oversigt over flagdagene og påmindelse om hvornår flaget skal hejses.

Andriod App
Screenshot fra Android App

Appen kan hente I Google Play eller via dette link: Flagdage Andriod

Så skulle der være god mulighed for at få hejst Dannebrog på vores fælles flagdage, fødselsdag og andre mærkedage.
Eller måske bare de dage du kun har lyst til at flage, og drikke varm kaffe.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.