Radon, så fik vi resultatet af vores test.

For nogle måneder siden valgte vi at teste niveauet af radon i vore hjem. Vi testede niveauet i samarbejde med firmaet Radimet.
I starten af januar sendte vi så de 3 radonmålebokse til det engelske laboratorie, i den medfølgende returkuvert.
Radonmåleboksene har målt niveauet af radon i vores hjem i 60 dage.

Sponsoreret indhold

I sidste uge fik vi så en mail fra Radimet, vores 3 måleresultater var klar. Vi fik logget ind på www.Radimet.dk for at se vores resultat.

Målinger klar hos Radimet.
Målinger klar hos Radimet.

Resultatet var ikke lige hvad vi havde håbet. Niveauet var forhøjet, faktisk en del forhøjet. De 3 målinger lå på henholdsvis 182, 259 og 212 Bq/m3. Da to af målingerne ligger over 200 Bq/m3 skal vi have gjort noget seriøst ved problemet.

Resultat af radon test
Resultat af radon test

Vi må nok også indrømme at vi ikke er gode til at få luftet ud, flere gange dagligt, som man bør. Og i testperioden har vi med vilje luftet endnu mindre ud, for at få en “worst case” måling. Så vores første tanke var naturligvis, om grundig udluftning 2 gange dagligt ville reducere mængde af radon i vores hjem. Derfor har vi købt en digital radonmåler. Så kan vi løbende følge radon niveauet i huset, og måske afklare hvad der påvirker niveauet af radon. En digital måler er dog ikke egnet til at måle det langvarige niveau af radon i hjemmet. Der skal man få målt niveauet gennem en længere periode med radonmålebokse, flere steder i hjemmet. Da niveauet svinger meget, og det er den langvarige påvirkning man skal måle.

Airthings Wave – Digital Radon måling.

Radon måleren er af typen Airthings Wave. Den måler radon niveauet kontinuerligt. Den måler også temperatur og luftfugtighed.  Med et vink med hånden foran måleren, får man en indikering af det aktuelle niveauet, da den lyser grøn hvis niveauet er under 100 Bq/m3, gul hvis niveauet er over 100 Bq/m3 eller rød hvis niveauet er over 150 Bq/m3.

Airthings Wave
Airthings Wave

Med app’en til Airthings Wave kan man via sin telefon følge niveauet. Appen henter måledata fra Airthings Wave via bluetooth. Det giver et godt indblik i hvordan niveauet af radon svinger. Og det svinger rigtigt meget. Den seneste uge har det ligget fra 49 til 315 Bq/m3.

Radon Airthings Wave
Radon måling med Airthings Wave

Vi kan ud fra målingerne konkludere at grundig udluftning flere gange dagligt hjælper, men det gør det ikke alene. Niveauet er stadig for højt i perioder. Det lader til at niveauet stiger voldsomt når vi bruger vores brændeovn, hvilket giver god mening da en brændeovn bruger rigtig meget luft. I vores hus vil en stor del af den lufte komme igennem gulvet fra vores lave krybekælder, og dermed indeholde en stor del radon.Så nu vil vi følge niveauet af radon nøje, når der er gang i brændeovnen.
Vi vil helt klart ned under et gennemsnit niveau på 100 Bq/m3 i fyringssæsonen. Derfor har vi taget kontakt til et firma der kan vejlede os i hvodan vi bedst får reduceret niveauet af radon i vores hjem.  Der er flere muligheder for at reducere radonniveauet. Radonsug, ventilering/genvex eller måske en radonmembran. Vores hus er fra 1924 og renoveret løbende, med flere forskellige gulvkonstruktioner. Derfor er radonsug måske ikke den mest oplagte løsning. Men vi håber en konsulent uddannelse i radonrenovering kan komme med nogle gode råd til hvordan vi gør det bedst.

Der findes en liste over firmaer med efteruddannelse i radonrenovering her…. 

Godt vi fik det testet…

Selv om resultatet selvfølgelig er lidt ærgerligt, og vi nu bliver nødt til at gøre noget ved problemet. Så er vi rigtig glade for at vi har fået målt niveauet. Jo før der bliver gjort noget ved problemet, jo bedre for os og vores børn. Det er den langvarige påvirkning af radon der kan øge risikoen for lungekræft. Så de 6 år vi har boet i huset indtil videre øger nok ikke risikoen meget, men hvis vi først gør noget ved problemet om 10 år er risikoen selvfølgelig større.
Hvis vi på et tidspunkt ønsker at flytte, og huset skal sælges vil det også være rigtigt godt, at der er taget hånd om problemet. Vi kunne ikke finde på at købe et hus, uden at der fremlægger en radontest. Sådan er der nok mange der tænker ved huskøb i dag.

Så vil tiden vise om det er haven der skal graves op til radonsug, lofterner det skal brækkes ned til genvex eller gulvene der skal brydes op til radonmembran. Det bliver aldrig kedeligt at bo i et gammelt hus på landet… Vi må huske at sætte pris på kaffepauserne!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.