En god pizzabund er det vigtigste når der skal laves hjemmelavet pizza. Sammen med en god pizzasten og noget lækkert fyld selvfølgelig.

Pizzabund
Luftig, sprød og tynd pizzabund.

Vores opskrift er nem, men du skal starte i god tid. Dejen til en god pizzabund kræver masser af æltning og god tid til at hæve.

Opskriften giver pizzadej til 6 små ø35 pizzaer eller 2 store bradepande pizzaer.

Pizzabund - Luftig, sprød og tynd.

Opskrift på en pizzabund til lækker hjemmelavet pizza.

Ret Hovedret
Køkken Italiensk
Keyword pizza, pizzabund, pizzadej
Samlet tid 2 timer

Ingredienser

  • ½ pk Gær
  • 4 tsk Salt
  • 4 dl Lunt Vand
  • 8 tsk Olivenolie Plus lidt til skålen.
  • 160 gram Hvedemel
  • lidt Durum Mel "Semolina" Til udrulning.

Sådan gør du

  1. Pisk gær, salte og vand sammen i en lille skål. Piske gradvist olivenolien i.

    Placer skålen lunt i 10 minutter, eller til blandingen begynder at boble.

  2. Tilsæt hvedemel og ælt dejen godt. 15 minutter i en røremaskine, indtil den er glat og elastisk. Dejen skal være blød og lidt klistret. Tilsæt eventuelt lidt ekstra vand.

    Kom lidt olivenolie i en skål. Kom dejen i skåle og vend den rundt i olien, så den er dækket.

    Dæk dejen til og stil den et lunt sted i 1 til 1½ time, eller til dejen er dobbelt størrelse.

  3. Slå luften ud af dejen. Lade dejen hæve i yderligere 15 minutter.

  4. Strø durum mel på bordet, del dejen i 6 stykker og rul dem ud med en kagerulle, til de er flotte runde og tynde. Brug gerne ekstra durum mel hvis dejen klistrer til bordet eller kagerullen.

Opskriftsnoter

Når pizzadejen er hævet første gang og du har slået luften ud af den, kan dejen gemmes i køleskabet et par dage. Den skal bare tilbage til stuetemperatur igen, inden den kan hæve igen. 

Nu er dine pizzabunde klar til lækkert fyld. Når det gælder pizzafyld er vores erfaring at “less is more“.
Lidt fyld, og kun få lækre ingredienser, på hver pizza.

Hold dig langt fra “pizzatopping” det er ikke ost, og det skal ikke på en pizza. 

Vores favoritter er simple, men lækre og børnevenlige:

  • Pizza Margarita med tomatsovs, revet mozerella og frisk mozerella.
  • Pizza med serrano skinke. Laves som en Margarita, bare med et par stykker serrano skinke på toppen.
  • Pizza med oksekød og gorgonzola med tomatsovs, små klumper rå hakket oksekød, små stykker gorgonzola og revet mozerella.
  • Pizza med 3 slags ost. Laves igen som Margarita bare med et godt drys parmesanost på toppen.

Når pizzabunden er klar med lækker pizzafyld, ligges den på en brandvarm pizzasten. På grillen eller i ovnen. Det er vigtigt at pizzastenen har haft god tid til at bliver varm. Gerne 30 min ved 250 grader.

Hjemmelavet pizza
Lækker hjemmelavet pizza.

Din pizza er færdig når osten er gyldenbrun, og bunden får lysebrune pletter på undersiden.

Pizzaen bør selvfølgelig serveres med oregano, hvidløgs olie, chilisauce og frisk basilikum. Alt efter smag.

 

2 Replies to “Pizzabund – Luftig, sprød, tynd og hjemmelavet.

  1. Hej og tak for interessant opskrift. Jeg vidste ikke, at man skulle slå luften ud og lade den hæve igen bagefter. Det lyder en smule kompliceret, men dit billede siger, at det kan betale sig!
    Jeg plejer at blande hvedemel tipo 00 og durum mel i selve dejen. Ved du hvilken forskel der kommer til at være ved det?

    1. Hej Micro. Det er nu ikke kompliceret så slå luften ud af pizzadejen, den skal bare have lov til at hæve igen efterfølgende.
      Jeg har ikke prøvet Tipo00 til pizzadej, men til boller giver det en lidt sprødere skorpe. Så måske det er værd at prøve.
      Durum har jeg prøvet, men jeg syntes pizzabunden bliver for grov/tør når der kommer durum mel i selve dejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.