Da vi købte huset for 5 år siden, var vi klar over at der skulle nyt tag på, indenfor en overskuelig fremtid. De sidste par år har det dryppe lidt ind, når det har regnet og blæst meget. Og med udsigten til at det nok ikke bliver bedre med tiden, og at min nye flotte gips skillevæg skulle få en vandskade, var det tid til at få gjort noget ved problemet. Huset er trods alt fra 1924, så taget har gjort det godt i 91 år. Taget fejlede som sådan ikke noget, men gamle tegltag skal vedligeholdes. Den gamle