I weekenden blev hækken klippet. Lidt for sent måske, men vi nåede aldrig at klippe hækken 2. gang sidste år.
Skulle det gøres, var det nu. Inden fuglene for alvor begynder at bygge reder i hækken. Hvis vi venter til efter sankthans, vil landhækken blive alt for høj og kraftig. Så skal hele hækken gået efter med en grensaks, inden vi kan gå i gang med hækkeklipperen. Det gider vi ikke.

Vi  har flere typer af hæk. En landhæk, den værste, en blanding af tjørn og en masse selvsåede træer. Den er svær at klippe, og får meget hurtigt nogle kraftige grene, som hækkeklipperen knap kan klare. Den bliver lidt højere hvert når, fordi de tykke grenen er så svære at klippe. Og så er der store huller, hvor tjørnen er gået ud, og ukrudtstræerne endnu ikke har fået ordenligt fat.

Så har vi en bøgehæk, som vil selv plantede for et par år siden. Den er ved at bliver fin, men kræver stadig at den bliver luget. Sidste år nåede vi kun at luge den en gang, men der var nok.
Hvis vi engang bliver rigtig gode til at luge hæk, er det planen at landhækken skal graves op, og erstattes af en bøgehæk. Den er meget nemmere at klippe, og den er noget pænere om vinteren. Faktisk hele året.

For et par år siden var det tæt på gå galt for nogle fugleunger, da vi klippede landhækken midt i August.
Det små fugleunger sad i deres rede nogle få centimeter under hækkeklipperens hærgen. Deres appetit tog ikke skade af forskrækkelsen. Et lille fløjt, og de tiggede ivrigt efter mad.