For nogle måneder siden besluttede vi os for, at vi ville have Indiske løbeænder i haven. Vi har overvejet det før, da vi har ret mange dræbersnegle. Men de sidste par år har de ikke været et voldsomt problem. Måske fordi vi har valgt at begrænse vores køkkenhave meget og formentlig også fordi vi har haft hønsene gående i haven. Men for nogle måneder siden, var der igen rigtig mange dræbersnegle. Vi har ikke mærket til dem i foråret. De planter de normalt plejer at være hårde ved, har de ikke spist. Men pludseligt efter lidt regn og varme kom de frem. Masser af dem.
Derfor besluttede vi at prøve med løbeænder. Vi fik hurtigt bestilt nogle ællinger, som vi kunne afhente når de var varmefri, i starten af juni.
Ællingerne blev afhentet hos en ældre herre, på en gård på Djursland. Han havde 3 længer fyldt med alle former for fjerkræ. Masser af racehøns og ænder. Efter en længere og meget hyggelige rundvisning, kunne vi vende bilen hjemad med 4 ællinger.
De første dage gik ællingerne i en lille midlertidig indhegning om dage, om natten blev de lukket ind i havehuset i sikkerhed for ræven.
Allerede efter 2 dage fik de lov at løbe frit, da de opdagede at maskerne i hegnet var ret store, og nemme at komme igennem. Men de blev i haven, og sammen aften gik de helt selv ind for natten. Så nemme har vores høns aldrig været.
Siden er de blot blevet lukket ud om morgenen og ind om aftenen. De har mulighed for at bade og skylle deres næb i en bed-roller, hvor vi skifter vandet dagligt. Derudover får de en håndfuld hønsefoder eller grisefoder, når de andre dyr alligevel skal fodres.
Løbeænder er det perfekte middel mod dræbersnegle
Vores løbeænder lever til fulde op til deres gode ry, om at spise dræbersnegle. Flere gange om dagen patruljere de vores 5000 m2 store have, og finder masser af snegle og andre lækre ting. Der bliver dog stadig længere og længere imellem sneglene, så det er meste i læhegn og hækken ud mod markerne de finder dræbersneglene nu.
Løbeænder er et hyggeligt og nemt dyr at holde. De kræver ikke det store. Et sted de kan gå i ly for vejr og vind, sikkerhed for rovdyr, samt et sted hvor de bade og skylle næbbet. Og så selvfølgelig lidt foder, som supplement til dræbersneglene.
Løbeænder kan ikke flyve, og kan derfor holdes bag et lavt hegn. Så det er nemt at hegne dem inde, eller ude, hvis der er områder i haven der skal være andefri. Fx i køkkenhaven om sommeren. De gør ikke nogen særlige skade på havens planter, men salat, persille, spinat og andre lækre sager kan de ikke holde næbbet fra. Så har man en køkkenhave bør de nok hegnes ude af den.
Desuden må løbeænderne ikke gå sammen med hønsefugle, pga. smittefare for fugleinfluenza.
Mere om løbeænder
Der findes er par gode sider, hvor du kan læse lidt mere om at holde ænder. Artiklen Næbet sneglekontrol på havenyt.dk og artiklen Dræbersnegle og ænder på fjerkrae.dk
Hvis du vil blive endnu klogere på at holde ænder, og måske opdrætte dine engen ællinger næste år, kan du læse mere om at holde ænder i bogen “Keeping Ducks and Geese”
Der er selvfølgelig forskel på hvilke ænder man er heldig at få købt. Men vi er meget positivt overraskede over vores 4 løbeænder. De går altid rundt i haven som en lille flok. De er meget stille, rolige og tillidsfulde. Uden at være nærgående. Og så klatter de ikke så meget som fritgående høns, måske fordi de foretrækker at skide i deres badevand.
Løbeænder skulle tilmed være gode æglæggere. Hvis de viser sig at være rigtigt, vil vi overveje om løbeænderne skal være de eneste fjerkræ vi har.
Der kan være stor efterspørgsel på løbeænder om sommeren, når der et godt gang i dræbersneglene. Derfor kan det være vanskeligt at købe varmefri løbeænder, som kan sættes direkte ud i haven. Det kan være nemmere og billigere at købe rugeæg fra løbeænder, som du selv kan ruge ud i en rugemaskine. Rugeæg kan sendes med posten. Inden du bestiller dine rugeæg, skal du have en rugemaskine, foder og samt varmelampe som kan holde de nyudklæggede løbeænder varme, indtil de har fjer nok til selv at opretholde deres kropstemperatur. Det er en lidt længere proces selv at udklægge ænderne, men det er spændende og hvem kan stå for små ællinger der svømmer rundt i et bassin.
Andre midler mod dræbersnegle
Har du ikke mulighed for at have løbeænder i dine have, så findes der andre gode midler mod dræbersnegle. Vi bruger Ferramol i vores højbede eller krukker, hvis vi ser spor efter dræbersnegle. Du kan også bruge Ferramol i køkkenhaven, hvis du hegner løberænderne ude af den del.
Du kan finde gode midler til bekæmpelse af dræbersnegle her.
View this post on Instagram
Hej
Vil du opgive hvor I købte jeres løbeænder? 🙂
Med venlig hilsen
Mia Hald Laugesen
7500 Holstebro
Hej Mie
Vi har købe løbeænder over flere omgange. Både som rugeæg vi selv har ruget ud i en rugemaskine og som ællinger.
Alle gange er de købt via DBA.dk så jeg kan ikke oplyse dig kontakt informationer på dem vi har købt hos. Men prøv at søge på DBA.dk. Men der er nok stor efterspørgsel på løbeænder for tiden, da der er masser af dræbersnegle i haverne nu.
God jagt… 🙂