Maj måned i haven i billeder – 2016

Nu er vi allerede midt i maj måned. Og med det fantastiske vejr vi har haft de sidste par uger, er det virkeligt gået hurtigt fra vintervejr til sommervejr. Det kan tydeligt ses på haven, det går rigtigt stærkt lige nu.

Blodbøgen er ved at springe ud.
Blodbøgen er ved at springe ud.

Vores bøgetræer er altid lidt sent om at springe ud. Men i denne uger er de sprunget ud, næste alle sammen.

Hosta i maj
Hosta i maj

Vores hosta kommer hurtigt op af jorden.

Hosta
Hosta

Men de sarte friske blade er sårbare, da de båder er eftertragtede hos dræbersneglene og hønsene.
Hønsene holdes inde i hønsegården den næste periode. Og når det igen bliver sneglevejr, får de mest udsatte planter et drys ferramol. Det plejer at redde dem fra dræbersneglene.

Blomst på amerikanske blåbær.
Blomst på amerikanske blåbær.

Vore store amerikanske blåbær er snart i fuld blomst. Det giver lidt mere arbejde til havens bier.
Blåbærplanterne giver normalt mange bær. Nu har vi flyttet dem til et mere solrigt sted i haven. Så i år bliver der måske endnu flere blåbær til os….. Og fuglene.

Figen i maj måned.
Figen i maj måned.

Vores figen er efterhånden 5 år gammle, men den er frosset tilbage de fleste vintre. Men sidste år fik vi vores første modne figner. Og i år ser det ud til at vi får figner igen. Der er mange frugter der har overlevet vinteren, som nu skal vokse sig store og søde i løbet af sommeren.

Mælkebøtter
Mælkebøtter

Mælkebøtterne er i fuld flor lige nu. Både i skovhaven og i græsplænen. Bierne elsker dem og snart bliver der masser af mælkebøtter som ungerne kan puste til.

Tulipaner i skovhaven
Tulipaner i skovhaven

Disse tulipaner købte vi i Amsterdam for 5 år siden. De fik lidt tilfældigt plads i skoven, men de kommer flot hvert år. Farven stemmer ikke helt overens med skiltet, på det marked hvor vi købte dem. Det er ikke nemt at se på løgene, hvilken farve blomsten får.

Tulipaner
Tulipaner

I efteråret 2014 bestilte vi 700 blomsterløg i Holland. 500 tulipaner og 200 lilla krokus.
Dels fordi vi havde et fint nymalet hvidt stakit, med bede på begge sider, hvor der skulle plantes noget pænt. Og dels for at giver bierne en god pollenkilde i det tidelige forår.
Vi kom dog til at vælge en sen tulipan, som blomstrer samtidig med rapsen. Så bierne har ikke meget gavn af tulipanerne. Det har de derimod af de 200 krukus, de blomstrer som noget af det første om foråret.

Tulipaner
Tulipaner

Sidste år stod alle 500 tulipaner rigtigt flot. Mange af dem i krukker. Men i år blomstrer dem i krukker slet ikke. På trods af, at de har været tager op, tørret og sat igen i efteråret. Dem langs stakittet står heller ikke så flot som sidste år. Jorden ikke for god.  Men der er steder hvor de stadig er flotte.

2 thoughts on “Maj måned i haven i billeder – 2016

    1. Hej Diana
      Jeg kan desværre ikke huske navnet på dem. Hvis jeg en dag falder over dem igen, skal jeg skriver det til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *