Hjemmelavet Muslibar – til turen eller den hurtige sult

En hjemmelavet muslibar er perfekt at have med på tur. Jeg spise altid en muslibar til morgenmad når jeg er på vandretur. Det er nemt, smager dejligt og passer perfekt til en kop varm kaffe i naturen. Så giver en muslibar tilmed en god mæthed og masser af energi, til de første timers vandring. Det er der brug for.

Hjemmelavet muslibar morgenmad vandretur
En hjemmelavet muslibar er perfekt sammen med en kop varm kaffe i naturen.

Vi bruger dem også som et nemt og hurtigt mellem måltid, mest når vi er på længere ture eller på ferie. De kan nemt ligge i handskerummet i bilen. Så der altid er en hjemmelavet muslibar til den lille sult.

Ingredienser til hjemmelavet muslibar
Ingredienser til hjemmelavet muslibar

En muslibar er simpel at lave selv, og du bestemmer hvad den skal indeholde. Her får du opskriften på muslibaren, jeg har med til min morgenmad på vandreture. Ingredienserne kan nemt variere, efter hvad du bedst kan li, eller hvad du har i køkkenskabet. Det vigtigste er at du har en dåse kondenseret mælk, ellers kan den købes i de fleste supermarkeder.

Hjemmelavet Muslibar

Ret Snack
Køkken Dansk
Keyword Kondenseret mælk, Musli, Muslibar
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 10 minutter

Ingredienser

  • 1 ds Sødet kondenseret mælk Ca. 400g
  • 250 gram Fintvalsede havregryn
  • 75 gram Kokosmel
  • 100 gram Tørrede Tranebær Du kan også bruge rosiner, dadler, figen eller andet tørret frugt.
  • 125 gram Usaltede Peanuts Du kan også bruge letsaltede peanuts.
  • 125 gram Blandede kærner Fx. solsikkefrø, sesam, chiafrø, græskarfrø. Du bestemmer.

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 130 grader, og kom bagepapir en en lille bradepande ca. 20 x20 cm

  2. Bland alle de tørre ingredienser godt sammen i en skål.

  3. Lun den kondenserede mælk i en stor gryde, så den bliver flydende.

  4. Kom de tørre ingredienser i gryden, og bland det hele godt sammen.

  5. Kom det hele i bradepanden, og fordel det jævnt. Tryk massen let samme.

  6. Bag det i ovnen ved 130 grader i en time. Skær dine muslibare i passende stykker, imens de stadig er lune.

Hjemmelavet muslibar
Det hele blandet godt sammen.

Når dine muslibar er kølet af, opbevares de i en lufttæt beholder.
De kan være ret hårde at spise de første par dage, men bliver blødere med tiden. Det kan derfor være en gode ide at lave dem i god tid inden de skal spises. Og så holder de sig utroligt længe.

En hjemmelavet muslibar er også gode til børnenes madpakke. De kan skæres i helt små musilbare, så de passer perfekt i madkassen. Hvis det skal være luksus modellen kan de dyppes i smeltet chokolade.

Tidligere tog jeg mysli og skummetmælkspuler med til morgenmad på mine vandreture. Men ved at spise en hjemmelavet muslibar, spare jeg at medbringe en skål at spise af. Og så slipper jeg for opvasken.

Det er det helt simple, det gør vandreture i naturen så tiltrækkende….

One thought on “Hjemmelavet Muslibar – til turen eller den hurtige sult

  1. Jeg står godt nok ikke og skal på vandretur, men jeg elsker müslibarer, og jeg har aldrig selv lavet dem. Det vil jeg forsøge mig med i nærmeste fremtid. Tak for inspirationen!
    Mange hilsner fra Nana

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering