Ferie i Sydfrankrig byder på dejlige sandstrande, smuk natur og hyggelige franske byer. I vores sommerferie i 2022 valgte vi at køre en tur vil Sydfrankrig for at holde ferie. Turen blev lidt spontan, da vi bestilte ferielejligheden dagen inden vi kørte afsted.
Vi fik hurtigt købt bogen Turen går til Provence & Sydfrankrig, så var vi klar til afgang.
Det blev en rigtig dejligt ferie. Det meste af tiden gik på den lækre strand, det syntes vores børn er den bedste måde at holde ferie på. Glade børn, glade forældre. Men vi fik også kørt nogle flotte ture i området og vi besøgte nogle flotte middelalderbyer.
Køreturen til ferie i Sydfrankrig
Køreturen til Sydfrankrig er lang. Lige knap 2000 km skal du køre fra Danmark til en sydfransk strand. Vi valgte derfor at dele turen op i to dele. Første dag kørte vi til den franske by Nancy, hvor vi bookede 2 nætter på et hotel. Det gav os mulighed for at bruge en hel dag til at opleve byen, som er hovedstad i Lorraine regionen. Køreturen til Frankrig blev derfor meget mere overkommelig, specielt for børnene.
Når vi kører langt med vores børn fungere det rigtigt godt, at indlægge snack og toilet pauser hver 2. time. Så ved vi alle at der er genopfyldning af snack efter 2 timer. Hvis man løber tør i mellemtiden, så venter man til næste snack pause inden man får genopfyldt sit lager af gulerødder, chips og andre lækre ting. Det sparer alle for den frustrerende plagen fra bagsædet. Når vi kører langt er vi rigtig glade for vores mobile køleboks, den kan kører på bilens 12v eller almindelig 230v. Den holder vores snack og drikkevarer kolde på hele turen.
På hjemturen var det planen at vi ville have 2 overnatninger lige nord for alperne. Men i sidste øjeblik valgte vi blot have en overnatning i Tyskland. Så vi kunne komme hurtigere hjem. Det blev dog en lidt anstrængende hjemtur pga. virkelige meget vejarbejder på de tyske motorveje.
Nancy
Den franske by Nancy er et besøg værd. Der er ikke mange turister, men masser af stemning, hyggelige gader og flotte bygninger. Om aftenen er der tætpakket med fortovsrestaurant, så der er god mulighed for finde noget lækkert at spise. Vi vil foreslå at du spiser i området omkring Place Charles III, her spiser de lokale. Gaderne omkring Place Stanilslas bærer mere præg af turister, og deraf højere priser og ringere mad.
Udover de flotte historiske bygninger ved Place Stanilslas, er der en fin park i Nancy. Parken har legepladser og et lille tivoli. Her kan børnene tumle lidt rundt, imens du kan nye en kop kaffe på en bænk i solen.
Ved Place Charles III finder du et fint madmarked, hvor du kan købe ind til resten af køreturen.
Vi boede på hotellet Nemea Appart Hotel. En ganske fint hotel til prisen. Gode parkeringsmuligheder i deres parkeringskælder og god beliggenhed for et kort ophold i Nancy.
Ferielejlighed med direkte adgang til stranden, perfekt til ferie i Sydfrankrig
Vi havde booke en dejlig ferielejlighed hjemmefra. Vi fandt Résidence Pierre & Vacances L’Anse De Pramousquier på Booking.com, hvor de flotte billeder og gode anmelder gjorde valget nemt. Ferielejligheden levede også fuldt op til vores forventninger. Lejligheden var ikke så stor, og sengene var 2 sovesofaer og en køjeseng. Men med en dejlig altan, et fint køkken og en virkelig lækker beliggenhed, var ferielejligheden den perfekt ramme om en familieferie i Sydfrankrig.
Fra lejligheden var 3 minutters gang igennem en flot park, ned til stranden Plage de Pramousquier.
Plage de Pramousquier – En lækker strand i Sydfrankrig
Plage de Pramousquier er en dejlig børnevenlig sandstrand, hvor vandet har en passende dybde til at børnene trygt kan lege i vandet. I højsæsonen, hvor vi var der, er der en del mennesker på stranden midt på dagen. Men kommer man tideligt er stranden fredelig, med masser af plads. Om aftenen omdannes stranden til et hyggeligt picnic område, hvor franske familier sidder i store grupper og nyder deres medbragte aftensmad.
Der er 2 hyggelige cafeer på stranden, hvor der ud over diverse forfriskninger også kan købes en kop god varm kaffe.
Stranden er omgivet af klipper på begge sider. Så der er rig mulighed for at snorkel og se på de mange fisk og andre spændend dyr. Vi så både søanemoner, blæksprutter og masser af fisk i alle størrelser. Børnene kan sagtens være med, da det også er masser af liv på det lave vand. Så køb snorklesæt til hele familien inden afgang, der er fede oplevelser under vandet.
Der ligger et lækkert pizzeria 10 minutters gang fra stranden. Så kan aftensmaden kan nydes i vandkanten imens ungerne brænder dagens sidste energi af i bølgerne.
Oplevelser på ferie i Sydfrankrig
Udover de mange små og store strande i området og den flotte natur i bjergene mod nord, er der flere grunde til igen at hoppe i bilen for at opleve lidt mere af Sydfrankrig.
Port Grimaud
Der er omkring 40 minutters kørsel til hyggelige Port Grimaud, som bestemt er et besøg værd. Port Grimaud er en kanal-by i bunden af Gulf de Saint-Tropez, som er bygget med inspiration fra Venedig. Her kan i spise en god frokost med udsigt til de små kanaler eller i kan leje en lille båd og selv sejle en tur imellem de flotte huse. Der kan være mange mennesker i Port Grimaud, så igen er det en fordel at komme tideligt på dagen.
Grimaud
Byen Grimaud er en lille middelalder bjerglandsby lidt inden i landet fra Port Grimaud. Grimaud har hyggelige gader og tydelige spor af de templeriddere som engang hold til i den gamle ridderborg på toppen af byen. Du kan gå en tur til borgen, og derefter igennem byens smalle gader. Der er rolig atmosfære i byen, i modsætning til hektiske Saint-Tropez.
Saint-Tropez
Saint-Tropez er en af de mere kendte byer i Sydfrankrig. Her er holder de superrige deres ferie i Sydfrankrig. Et af byens store attraktioner er netop de enorme super yachts der ligger til i havnen. Her er virkelig mulighed for at se hvordan de superrige lever i vild luksus. Byen vrimler med dyre biler og unge mennesker der shopper, for fars penge, i de eksklusive butikker i byen. Det er faktisk lidt synd, for Saint-Tropez er faktisk en rigtig hyggelig by, når man kommer lidt væk fra alle butikkerne. Det kan være vanskeligt at parkere i byen i højsæsonen og trafikken dertil kan glide meget langsomt. Så det er ikke en by en børnefamilien nødvendigvis har så meget glæde af at besøge.
Vores første oplevelse med at holde ferie i Sydfrankrig har været meget positiv. Hvor andre ferie destinationer bærer meget præg af udenlandske turister, bærer Sydfrankrig meget præg af franske turister. Det bliver talt fransk, alle menukort er franske, maden er fransk. Man har helt klar oplevelse af at være på ferie i Frankrig.
Finde en ledig ferielejlighed eller hotel her.
Booking.com
Hvad er dine bedste ferieoplevelser i Sydfrankrig?