Rådyr i frugttræer, er et problem år efter år. Bedst som alle de nye skud står mest spændstige, kommer rådyrene forbi.
I bedste fald spiser rådyrene nogle af de friske skud. I værste fald spiser de alle frugttræernes friske skud og brækker grene af træerne.
Barkbeskytter
Rådyrene kan også skade barken på de mindre træer. Enten spiser de den friske bark eller gnubber geviret op af stammerne så barken tager skade.
For at beskytte frugttræerne har vi sat barkbeskytter på stammerne. Det beskytter imod at harer spiser barken, men også imod at rådyr ødelægger barken.
Du kan købe barkbeskytter hos plantetorvet.dk Det er vigtigt at fjerne barkbeskyttelsen igen, når træets stamme er blevet så kraftig at barkbeskytteren begynder at stramme om stamme. Det kan hindre væksten hos træet, hvis stammen ikke kan udvide sig.
Hjortetakolie til at undgå rådyr i frugttræer
Vi har nu igennem flere år brugt hjortetakolie til at holde rådyr væk fra vores træer. Virkningen er tydeligt. Vi er enkelte gange komme for sent med hjortetakolien, og så er rådyrene der med det samme, når de friske skud er mest uimodståelige.
Hjortetakolie kan købes på flaske i Matas. Man skal være forsigtig, eller bruge handsker når det påføres. Hvis det kommer på fingrene, kan de lugte i flere dage.
Vi kommer lidt hjortetakolie på opbindingspælene ved alle frugttræerne. Det lugter som sagt lidt, men det er ikke noget man lugter ved ophold i haven. Vi giver hjortetakolien 2 gang i løbet af året. Lige inden det tidspunkt hvor træernes blade springer ud, og lige efter de er afblomstret. Så er vi sikre på at være godt dækket ind, i den periode hvor træerne er mest attraktive for rådyrene. Hjortetak olie fås også på spray.
Virker det så? Ja, det har været en stor succes. Der er ikke forsvundet yderligere knopper fra frugttræerne, og rådyrene har helt sikkert været i haven. Faktisk også ret tæt på frugttræerne. Det ses tydeligt på de dybe spor vi ser i vores bløde græsplæne.
Nu hvor vi har fundet nogle god metoder til at undgå rådyr i frugttræer, så nu kan vi hvert efterår nyde en rigtig god æblehøst. Som bare bliver bedre år for år.
Artiklen om Rådyr og Frugttræer. beskrivelse og spor i græsset ligner Dådyr. Rådyr er ligeglad med Hjortetakolie, da Rådyr ikke har nogen lugtesans. Det har Dådyr derimod. Rådyr bid afværges bedst med uld fra får, Rådyr spiser ikke hvor der går får, da der hænger afstødt – tabt uld på vegetationen