Miniferie i Harzen, ferie i små bjerge og hyggelige byer.

Miniferie i Harzen er en oplagt afstikker fra hverdagen.
Harzen har måske ikke så meget med hus og have på landet at gøre. Men nogle gange bliver man nødt til at komme lidt væk fra det gamle hus, de evigt igangværende projekter og haven der bare gror vildt. Miniferie i Harzen byder på flot natur, hyggelige gamle byer og med kun 6 timers kørsel fra Østjylland, var det et oplagt mål for en miniferie. Børnene blev afleveret hos bedsteforældrene, og bilen pakket til en tur i det tyske.

Miniferie i Harzen er hygge og stemning.
Smalt hus i hyggelige Quedlinburg, Harzen

6 timer i bilen, blev til 8 timer. Det var vejarbejde og trafik omkring Hamborg, så turen derned tog noget længere tid end beregnet. Men det betyder knap så meget, når der ikke sidder to utålmodige unger på bagsædet.

Hotel i Harzen

På vores miniferie i Harzen havde vi booket et par overnatninger på hotel Der Actermann, som ligger midt i Goslar, en af de 3 hovedbyer i Harzen. Hotellet har en rigtig god beliggenhed, og er bygget i en af de gamle tårne fra bymuren.
Men hyggeligt er hotellet bestemt ikke. Det er alt for stort, og indretningsarkitekterne har formået at ødelægge alt hygge, der engang var ved hotellet. Men service og morgenmaden var bestemt ok.

Find et bedre hotel på Booking.com

Vi ankom til Goslar torsdag ved 21-tiden og fandt en hyggelig fortovsrestaurant og bestilte en Schnitzel og en tiltrængt weissbier. Er der noget det tyske køkken kan, er det altså at lave Schnitzel.

En god tysk schnitzel.
En god tysk schnitzel.

Bagefter gik vi en tur rundt i Goslar, for at danne os et indtryk af byen. En fin by med hyggelige gamle bygninger.

Et af de utallige smukke tage i Harzen
Et af de utallige flotte tage i Harzen

Efter morgenmad på hotellet gik vi på markedspladsen i Goslar. I byen er der skiltet mod “Markt” og der var det fineste marked hvor der blev solgt ost, kød, the, krydderier, frugt og grønt og bunker af hvide asparges. Det var asparges wocke. Der er marked på torvet i Goslar tirsdag – fredag kl. 7-13.

Wernigerode i Harzen

Vi besluttede herefter at køre til byen Wernigerode. Endnu en hyggelig og smuk by med endnu et marked og et mylder af mennesker på torvet. Ligesom Goslar bød Wernigerode på mange fine butikker. Efter en rundtur i byen kørte vi videre til Harzen Nationalpark. Vi havde besluttet os for at gå en tur, og endte med at parkere i et stort, temmelig malplaceret, parkeringshus ved byen Schierke. Parkeringshuset viste sig at ligge under et skisportssted, så derfor beliggenheden. Vi spiste frokost, asparges selvfølgelig, i byen og planlage vandreruten ud fra et kort vi havde fået i byens turist information. Flere informationer om området findes her.

Planlægning af vandretur i Nationalpark Harz
Planlægning af vandretur i Nationalpark Harz

Vi valgte at gå en lille rundtur, ud fra vores kort, som vi mente havde en passende længde.
Den lille tur bød på nogle flotte små stier, med underlag af sten og klipper. Og brede grusveje, hvor en barnevogn sagtens kunne have være med.

Billede af en af de smalle stier på vores mini vandretur
En af de smalle stier på vores mini vandretur
Harzen Natur
Et af de mange udkigspunkter, der findes langs vandreruterne.

Vi krydsede også jernbanen “brockebahn” et par gange, hvor der kører nogle flotte gamle damptog fra de nærliggende byer, op på Bloksbjerg.

Toget som kører igennem Nationalpark Herz til Blocken (Bloksbjerg)
Toget som kører igennem Nationalpark Herz til Brocken (Bloksbjerg)
Harzen Damplokomotiv Miniferie i Harzen
Det hyggelige gamle damptog der kører mod Bloksbjerg.

Vandring på miniferie i Harzen

Der findes et væld af vandre ruter i Harzen. De fleste byer har en turistinformation, hvor man kan finde kort over ruterne i området. Der er ture i alle længder og sværhedsgrader. Den længste er hexen stieg eller hekse stigen, som er 97 km lang. Den er kåret som Tysklands flotteste vandrerute.

Harzen Hexen Stieg
Harzen Hexen Stieg

Når man er træt i benene efter en lang dag i naturen, er der masser af muligheder for at finde et hyggeligt sted at spise og drikke en velfortjent øl. Specielt i byen Quedlinburg. Det er en virkelig flot by, med masser af små gader og flotte gamle huse.

Harzen Quedlinburg Miniferie i Harzen
Gade i Quedlinburg.

Der er mere end 1300 frede bygninger i Quedlinburg. Nogle af husene er 500år gamle. Håndværkerne dengang kunne deres håndværk.

Harzen gammelt hus
Hus fra 1662.

 

Endnu en gade i Quedlinburg.
Endnu en gade i Quedlinburg.

Miniferie i Harzen er oplagt, vi vil da også derned igen på et tidspunkt. Måske med børn, når deres ben er blevet lidt længere.

Harzen var lidt svær at få hul på, da vi ikke havde udersøgt omårdet ordeligt hjemmefra.

Men her er nogle nyttige links, man kan bruge til planlægningen.

http://www.harzen.dk/

http://ferie-i-harzen.de/

http://www.harzinfo.de

Der findes også en app til smartphone med alle vandreruterne i Harzen.
Den hedder Harz-app og findes i App Store og Google Play.

Brug kortet herunder til at finde din overnatning i Harzen.


Booking.com

Har du haft nogle dejligt oplevelser på en ferie i Harzen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *