Kapilærkasse til forspiring af planter

En kapilærkasse eller selvvandingskasse gør forspiring af planter meget nemmere. Der findes en del forskellige modeller på markedet. Der har alle deres fordele og ulemper. Jeg har nu lavet min egen hjemmelavede kapilærkasse / selvvandingskasse, som giver nogle fordele som dem i handlen ikke har. Så er den tilmed billig, og meget nem at lave.

Hjemmelavet kapilærkasse
Hjemmelavet kapilærkasse

Fordelen ved denne selvvandingskasse er at den er meget fleksibel. Du har en flade hvor du kan stille flere forskellige typer og størrelser  af såpotter og urtepotter. Kassen egner sig også til holde dine planter med vand når du er på ferie.

Har du flere kasser, kan de nemt stables så opbevaringspladsen bliver minimal.

Lav din egen kapilærkasse til forspiring.

Alt du skal bruge er en lille flad bedroller og et flyttetæppe. Begge dele kan købes i Jem&fix. En Bedroller koster 49 kr. Tæppet koster 14 kr, og rækker til flere selvvandingskasser.
Derudover skal du bruge en saks, samt en stiksav eller multicutter.

Materialer og værktøj til at lave en kapilærkasse.
Materialer og værktøj til at lave en kapilærkasse.

 

Der laves 2 aflange huller i hver sider af låget til bedrolleren. Hullerne laves med en stiksav med en metalklinge, eller med en multicutter.

Der lavers 4 aflange huller i låget til kapilærkassen.
Der laves 4 aflange huller i låget til kapilærkassen.

Herefter klippes et stykke af tæppet i en passende størrelse, så det dækker hele låget og har en længde så det kan nå bunden af bedrolleren i begge ender. Så klippes der en slidse i midten af de to ender, så der bliver to flapper som passer ned i de aflange huller på låget. Det er disse flapper der fungere som væger, og trækker vand op så tæppet konstant holdes vådt. Tæppet lægges på låget, og flapperne stikkes ned i hullerne. Det kan være en fordel at vride tæppet op i vand først, da et nyt tæppe kan tage lang tid om at suge vand til sig.

Låg til kapilærkasse
Låg til kapilærkasse.

Der hældes vand i bedrolleren, og låges sættes på.

Så er kapilærkassen klar til at vande dine planter de næste mange uger.

Såpotter på kapilærkasse
Såpotter på kapilærkasse

Du sparer de mange ture med vandkanden. Planterne har konstant adgang til vand og du har tid til endnu en kop varm kaffe.

Forspiring af ærter..
Forspiring af ærter ved brug af kapilærkasse.

Hvis du mangler økologiske grøntsagsfrø eller inspiration til din køkken have, kan du finde god inspiration hos økohaven.dk

 

5 thoughts on “Kapilærkasse til forspiring af planter

  1. Hej

    Spændende idé, – tak for den !
    Undrer mig over at der også skal huller i siden af låget, når den trækker vandet op for enderne via flapperne.
    Er der mon en forklaring på det ?

    Tak for svar – og god dag 🙂
    Mvh
    Helle Johansen

  2. Hej Helle.
    Tak for din kommentar. Jeg kan godt forstå du undre dig, for der skal ikke huller i siden af låget. Kun i enderne.
    Det er lidt kluntet formuleret, så det får jeg rettet, så teksten er mere entydig.

    God dag… 🙂

    1. Hej Anette

      Ja, det er en rigtig god ide med et hul. Det vil gøre det nemmere at fylde vand på kapillærkassen.
      Jeg plejer dog bare at tage vandkanden og fylde vand på låget, så løber det ned i beholdere under. Men det kræver selvfølgelig lidt tålmodighed, så vandet ikke bare flyder over.
      Så et hul er en god ide.
      Tak for din kommentar. Og god fornøjelse med forårets forspiring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *