Dolomitterne – Vandretur i Norditaliens bjerge

Dolomitterne i Norditalien er et fantastisk område for en vandreferie. Her kan man virkelig tale om bjergvandring hvor ens højdeskræk bliver udfordret, når man kommer op på de små stier i højderne.

Vandretur i Dolomitterne
Det kræver gode ben at vandre i Dolomitterne.

Efter flere fantastiske vandreture, blandt andet i Lapland og Island, besluttede vi os for at prøve kræfter med bjergene i Norditalien.
Det er nemt og forholdsvist billigt at komme til Dolomitterne i bil. Turen tager ca. 12-14 timer fra Danmark.

Via farrata i Dolomitterne

En en grundene til at vi valgte Dolomitterne, var muligheden for at klatre på de sikrede klatreruter, via farrata. En via farrata er en klatrerute, hvor der er spændt en stålwire ud, som man hægter sig på med sit klatreudstyr. Der er flere rigtig gode via farrata ruter i Dolomitterne. Selv om vi havde sat os godt ind til området og ruterne, og havde købt det nødvendige udstyr, klatresele, klatrehjelm og falddæmper, havde vi dog overset en væsentligt ting. Sne og is. Vi var simpelthen afsted for tideligt på sæsonen. Flere steder var stålwiren dækket af sne og is, så det ikke var muligt at fortsætte af den rute vi havde planlagt. Derfor blev vores planlagte rute splittet op i nogle mindre ruter.

Har du lyst til udfordre din højdeskræk på en via ferrata klatrerute kan du finde det nødvendige udstyr her.

Via farrata
Godt sikret med klatreudstyr, gik dele af turen på via farrata stier.

Tre Cime De Lavaredo

Første del af vores tur gik fra via Stada Misurina til Rifugio Auronzo, og videre til Rifugio de Cengia.
Turen op til Riugio Auronz var virkelig flot, stien snor sig stejlt op imellem fyrtræerne, med udsigt ned dalen.

Stien snor sig i Dolomitterne.
Stien snor sig imellem fyrtræerne.
Stada Misurina
Stada Misurina

Da vi ankom til Rifugio Auronzo var der desværre drevet en del lave skyer ind over området. Så den normalt flotte udsigt til Tre Cime De Lavaredo blev desværre begrænset, så vi kun fik glæde af den nederste del af “de tre skorstene”. Hytten var desværre lukket, men vi kunne overnatte på deres overdækkede terrasse. Det blev en nat med udfordringer, da vi flere gange blev vækket af en ræv der stjal vores mad. Så til sidst måtte vi skiftes til at holde vagt, for at holde ræven væk. Vi fortrød at ikke slog vores telt op, så vi kunne sove i fred.

Tre Cime De Lavaredo i skyet vejr.
Tre Cime De Lavaredo i skyet vejr.

Dagen efter gik vi videre mod Rifugio de Cengia. Her var hytten åbne for vandrere, og vi kunne få et velfortjent hvil i den varme og hyggelige hytte.

Rifugio de Cengia
Rifugio de Cengia – Büllele Joch

Da vi ikke kunne gå vores planlagte rute, gik turen tilbage til vores bil for at finde et andet område vi kunne vandre i.

Sentiero Durissini

Det næste område vi valgte at vandre i var Sentiero Durissini. Her var en virkelig flot vandretur op til hytten Rifugio Fratelli Fonda Savio. Efter en kort pause, besluttede vi os for at ligge de tunge rygsækkelade, finde vores via farrata udstyr frem, og gå en afmærket rute rundt om bjergtinden. På kortet så det ud til at være en tur på nogle få timer, men vi fandt hurtig ud af at det kom til at tage meget længere tid. Vi blev nervøse for om vi kunne nå tilbage til hytten inden det blev mørkt, og overvejede at vende om. Men på kortet så det ud som om vi har over halvvejs, så vi besluttede at fortsætte. Det skulle vi aldrig have gjort.

Tur rundt om bjergtinden.
Tur rundt om bjergtinden.

Flere af de steder vi skulle hægte os fast i wiren, var den dækket af sne og is. Vi var derfor nødsaget til at klatre over nogle passager med sne og is, hvor vi ikke var sikret. Det var bestemt ikke sjovt. Vi kom tilbage til hytten lige inden det blev helt mørkt. Her blev vi mødt af en meget vred italiener, der gav os en god og velfortjent skideballe. Fordi vi var gået afsted sent på dagen, og ude af give besked i hytten. Hytten var lukket og under renovering, så vi troede det var håndværkere det var i gang, derfor tog vi ikke kontakt til dem i hytten inden afgang.
Vi fik alligevel lov til at overnatte i deres nødnytte, hvor der var et par hårde køjesenge vi kunne sove i.

Mørket kommer i bjergene.
Mørket lægger sig i bjergene, stadig et godt stykke vej igen.

Dolomitterne er bestemt et spændende sted at vandre. Vi har dog ikke så heldige med vores vandretur, da vi ganske enkelt var kommet afsted inden sæsonen rigtig var startet. Det gjorde at vejret var halvdårligt og stierne var dækket af sne og is. Så hvis du vil vandre i Dolomitterne, så undersøg grundigt hvornår på sommeren du får den bedste oplevelse.

Dolomitterne
Dolomitterne

Se flere billeder fra vores tur i galleriet herunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *