Ankerplads – Vores bedste ankeroplevelser

En ankerplads er et fantastisk sted at tilbringe et par dage, eller blot en halv dag, i fred og ro. Om man er i sejlbåd eller motorbåd, så er det mulighed for flotte naturoplevelser, som man kun kan få på vandet. Vi besøger ankerpladser i vores dejlige sejlbåd S/Y Joanna, en Drabant 30. Indtil videre er det ankerpladser i Aarhus Bugten vi har besøgt, da det er her vi har hjemme. Men planen er at vi skal opleve mange flere ankerpladser i Danmark og i udlandet.

Ankerplads
Ankerplads ved Kalø Slotsruin, Djursland.

Ankerpladser vi har besøgt

Begtrup vig – Læs vores beskrivelse af ankerbugten.

Egense vig ved Kalø Slotsruin –  Læs vores beskrivelse af ankerbugten

Knebel vig

Kongsgårde bro

Vosnæs Pynt

Find flere ankerpladser

Med 8593 km kystlinje findes der rigtig mange dejlig ankerpladser i Danmark. Bogen Danmarks Dejligste Ankerpladser beskriver 103 ankerpladser i Danmark, alle med flotte billeder og beskrivelser.

Danmarks Dejligste Ankerpladser
Bogen Danmarks Dejligste Ankerpladser i selskab med en kop varm kaffe.

I mange af de bedste ankerbugter er der udlagt turbøjer man kan benytte, så man ikke kan have sit anker frem. Turbøjerne er udlagt af klubber under Dansk Sejlunion eller Danske Tursejlere. Man skal derfor være medlem af en klub under Dansk Sejlunion eller Danske Tursejlere, for at benytte turbøjerne. De fleste turbøjer er afmærket på søkort, men du kan også finde en oversigt over alle turbøjerne på Dansk Sejlunions hjemmeside. Turbøjerne er udlagt så de ligger godt beskyttet i ankerbugten, og på en vanddybde hvor de fleste kølbåde kan benytte dem. Turbøjerne er rigtig gode for nye sejlere, så man får gode oplever de første gange man skal overnatte for anker.

Er du mindre erfaren med at ligge for anker, eller ønsker du blot mere inspiration til det godt ankerliv, kan jeg anbefale bogen Ankerliv, af Thomas Veber. Det er en virkelig fin og letlæselig bog, om alt det praktiske omkring at ligge for anker.

Oplevelser på en ankerplads

Ankerpladser er godt beskyttet imod bølger, fra en eller flere retninger og med mulighed for at smide ankeret forholdsvist tæt på kysten, så man har mulighed for at nyde udsigten til naturen inde på land. Har man en gummibåd vil der ofte være mulighed for at komme i land og opleve flot og ofte uspoleret natur, da mange ankerbugter ligger et godt stykke fra de store veje. Men de fleste tager nok en overnatning for anker for at nyde freden, vandet og udsigten fra båden, som kan være helt fantastisk omkring solopgang og solnedgang.

Solopgang ved ankerplads
Solopgang ved ankerplads

Hvor er din bedste ankerplads? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *