Begtrup Vig er en af de ankerbugte vi har besøgt oftest. Den ligger 3-4 timers flot sejlads fra vores hjemhavn Kaløvig Bådelaug, og så er naturen i området virkelig flot.
Der er udlagt 4 turbøjer inde i selve bugten, som kan benyttes fra 1. april til 15. november for medlemmer af Dansk Sejlunion eller Danske Tursejlere. Hvis bøjerne er optaget, er der god plads til at finde et sted at smide sit anker.
Ankerpladsen ligger godt beskyttet når vinden kommer fra vest, nord og til dels øst.
Indkøbsmuligheder
Der er mulighed for at købe frisk fisk ved den lille fiskemand i det røde hus, der ligger ned til stranden i vigen. Tag gummibåden ind til badebroen, og køb frisk eller røget fisk til din frokost.
Den nærmeste købmand er Daglig Brugsen Helgenæs som ligger i Kongsgårde i den sydlige ende af Begtrup Vig. Du kan gå den lange tur langs stranden, eller sejle ned til Kongsgårde Bro, hvor du kan ligge til for at handle.
Opleverler fra ankerpladsen Begtrup Vig
Vigen ligger i Nationalpark Mols bjerge, lige nord for Helgenæs. Så tager du gummibåden i land er er rigtig gode muligheder for nogle flotte naturoplevelser. Du kan vandre Helgenæsruten, en flot vandretur på ca. 20 km. Her kommer du forbi det flotte fyr på sydspidsen, hvor man skibstrafikken fra Aarhus havn kommer meget tæt på kysten, da sejlrenden ligger tæt ved land.
Du kan også udforske Olaf Ryes skanse som ligger på det smalle stykke imellem ankerpladsen og Ebeltoft Vig.
Til en kort aftentur kan du gå en tur på den engstykket vest for ankerpladsen. Her er flot natur og god mulighed for at se det flotte fugleliv der er i området.
Du kan læse om andre gode ankerpladser i vores indlæg om ankerpladser.
Hvad er din bedste oplevelse i Begtrup Vig?